Akustikplader fra Nykredits fond
En ekstra fordel ved det nye bordtennisgulv er at boldene nu hopper op når de rammer gulvet, og dermed er en del nemmere at få fat i. Til gengæld sendes lyd også tilbage, og det gav sammen med vores hårde vægge en skarp, irriterende lyd i lokalet.
Nykredits Fond var heldigvis fleksible og gav os lov til at overføre det overskydende beløb fra vores tagrenovation til at indkøbe specielle akustikplader. Vores Søren Kanstrup forestod opsætning på alle vægge, og fik monteret fodlister og paneler mm., så lokalet nu fremstår indbydende. Og lyden er blevet rigtig god.
Rummet blev samtidig malet, og her fik vi malingen doneret fra paintitforward, der formidler helt ny tiloversbleven maling til gode formål fra velvillige malermestre og fabrikker.
Her er "før" og "efter" billeder af lokalet: